|
Fra 1. januar 2007 må syntetiske kølemidler af HFC-typen ikke længere benyttes i nye køleanlæg, og der skal findes nye såkaldt naturlige kølemidler til at erstatte dem. Det er dog en kompliceret sag at udfase de syntetiske kølemidler, idet flere af de naturlige kølemidler er giftige eller eksplosive.
Det sker for at begrænse CO²-emissionen, som Danmark ifølge Kyoto-aftalen har bundet sig til at sænke med 21 procent. Som et eksempel kan det nævnes, at udslippet af et kg af de mest benyttede HFC-kølemidler, HFC-134a, svarer til 1300 kg CO².
|
 |