Generelt
......................................................................................................................................
 

Hvad er en varmepumpe ?

Et køle- eller et varmepumpeanlæg er et anlæg, der ved hjælp af en kredsproces og et egnet kølemiddel, der cirkulerer i et lukket system er istand til at fungere enten som køle-/fryseanlæg eller som varmeanlæg. Skal anlægget fungere som køle-/fryseanlæg dimensioneres det til denne opgave og kaldes køleanlæg. Skal anlægget fungere som varmeanlæg dimensioneres det til at løse denne opgave og kaldes varmepumpeanlæg. Varmepumper optager varmeenergi fra omgivelserne (varmekilden) ved et lavt temperaturniveau og omsætter denne varmeenergi via kredsprocessen og under tilførelse af drivenergi til varmeenergi ved et højere temperaturniveau, som direkte kan anvendes til opvarmningsformål.

 

Afhængig af temperaturniveau på varmekilden og ønsket temperaturniveau på den leverede varmeenergi, vil mængden af den leverede varmeenergi være 2¼-5 gange større end den tilførte drivenergi.

 

Overskudsvarme fra industrielle processer kan enten direkte eller i forbindelse med varmegenvindingsanlæg anvendes som varmekilde med et godt resultat. Også overskudsvarme, der bortventileres fra stalde kan anvendes som en særdeles god varmekilde til varmepumper.

 

I Danmark er det mest almindeligt at anvende vedvarende energi som varmekilde til varmepumper i form af solenergi, enten direkte via solpaneler og energifangere eller ved akkumuleret solenergi i udeluft, i de øverste jordlag , i sø, å eller havvand.

 

Anlægstyper

En varmepumpe karakteriseres ved varmekilden og varmeafgiversystemet. Jord/vand (væske/vand) betyder, at varmepumpeanlægget tager varmen fra jorden og afgiver den til et vandbaseret varmeanlæg i huset, f.eks. et radiator- eller gulvvarmesystem. Varmekilden i luft/vand anlæg er udeluft eller ventilationsluft.

Brugsvandsvarmepumper er normalt af typen luft/brugsvand. Derudover findes der luft/luft varmepumper, hvor varmeafgiversystemet i huset er et luftvarmeanlæg ofte kombineret med et ventilationsanlæg (friskluftanlæg).

 

I det følgende gives en kort oversigt over de mest anvendte anlægstyper.

 

Jord/vand anlæg
Ved denne anlægstype cirkuleres en frostsikret væske (brine) i rørslanger (jordslanger af plast) nedgravet i de øverste jordlag. Nedgravningsdybden er normalt omkring 75 cm. Etablering af et jordslangesystem skal overholde Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 522-1980.

 

Luft/vand anlæg
Denne anlægstype er meget almindelig, specielt i lande med moderate vintertemperaturer. Ved lave vintertemperaturer under -12°C, hvilket kun forekommer ca. en time om året i Danmark, kan virkningsgraden falde til et niveau hvor anden opvarmningsform er at foretrække. I modsætning til jord/vand anlægget skal denne type anlæg afrime den varmeoptagende del. Det gælder specielt i kolde og fugtige perioder af året.

 

Jord/vand og luft/vand anlæg installeres normalt til også at producere varmt brugsvand, ligesom andre varmekilder, som f.eks. overskudsvarme fra industrielle processer er interessante i forbindelse med varmepumpedrift.

 

Luft/luft anlæg
Ved denne anlægstype optages varmen fra udeluften og afgives i en varmeflade der kan være placeret i et luftbaseret kanalsystem (ventilationssystem) eller direkte i rummet med designet varmeafgiver. Denne anlægstype er som antydet begrænset til rumopvarmning med cirkuleret luft evt. kombineret med et ønsket friskluftskifte. Varmekilden kan også være afkastluft fra bygningen der ønskes opvarmet eller overskud fra industrielle processer. I øvrigt gælder bemærkningerne om luft som varmekilde som anført for Luft/vand anlægget.

 

Anlæg for luft/brugsvand
Disse anlæg er små kompaktunits med nominelle varmeydelser på omkring 1 kW. Ved brugsvandsforbrug over ca. 2.000 kWh pr. år vil denne anlægstype være attraktiv.

 

Anlægget kan kombineres med opvarmning af friskluft i forbindelse med et ønsket mekanisk friskluftskifte, hvilket har vist sig at gøre denne kombination meget udbredt i forbindelse med løsning af indeklimaproblemer.